Henne Mølle Å Badehotel er en oase fyldt med sjæl og charme, der ikke kan beskrives - men skal opleves! Lidt ude af grusvejen, lidt oppe i klitterne og meget tæt på Vesterhavet ligger et lille hyggeligt badehotel bygget af arkitekten Poul Henningsen (PH).
Hotellet rummer 22 værelser og det var her vi kom ind i billedet.
Fra værelserne er der direkte udgang til en lille terrasse, hvorfra man kan nyde de smukke lyngklædte klitter i baggrunden.
De små hyggelig terrasser ligger tæt så opgaven var at skærme mellem hver af værelserne uden at dominere og krænke den stilfulde bygning.
Opgaven blev løst med specielt syet vindscreen/sejldug i en farve som falder ind i naturens omgivelser.
Gæsterne på Badehotellet oplever nu mere privat hygge og betydelig mere læ for vinden på de små skønne terrasser.